Af Kreils Ekelund
I arbejdet med bæredygtig byudvikling er CO₂-beregninger vigtige, men det skal ske i samspil med by- og landskabskvalitet, når vi byplanlægger og byudvikler. Det er en af de centrale pointer fra Kasper Albrektsen, der som erhvervspostdoc arbejder i krydsfeltet mellem Aarhus Kommune og Arkitektskolen Aarhus. Her kobler han forskning og praksis – blandt andet med relevans for udviklingen af LCby.
En mulig ny tilgang til byplanlægning
I arbejdet med bæredygtig byudvikling peger Kasper Albrektsen på behovet for en ny tilgang til byplanlægning. I hans arbejde, i forskningsprojektet Omstilling til bæredygtige bysamfund, tager denne tilgang udgangspunkt i tre centrale vinkler.
For det første handler det om at blive langt bedre til at forstå det stedsspecifikke. Gennem stedslæsninger og aktiv borgerinddragelse kan planlægningen tage dybere afsæt i lokale kvaliteter, behov og potentialer – frem for standardiserede løsninger. Kasper fremhæver, at forskningen indikerer, at dette kan medføre en højere bykvalitet.
For det andet peger han på behovet for en stærkere italesættelse, og forståelse, af den oplevede by- og landskabskvalitet. Uanset om det gælder små eller store projekter, bør kvalitet tænkes ind som en grundlæggende præmis – ikke som et ekstra lag. Kvalitet er ikke kun et spørgsmål om materialer og opholdsarealer, men også om, hvordan steder.
Endelig er der bæredygtighedsperspektivet. Her handler det om at synliggøre, over for flest mulige aktører, hvordan konkrete greb i byplanlægningen påvirker CO₂-udledning og understøtter den grønne omstilling. Netop denne dimension har en tydelig kobling til LCby, som arbejder med at kvalificere og operationalisere bæredygtighedshensyn på byniveau.fungerer, bruges i hverdagen og opleves sanseligt.
“Vi kigger på det fra tre vinkler: det stedspecifikke, oplevet by- og landskabskvalitet – og så CO₂. Det handler om at tydeliggøre, hvad vores greb i byplanlægningen faktisk betyder for klimaet.”
Samlet set peger de tre vinkler på en mere situeret og helhedsorienteret tilgang til byplanlægning, hvor sted, kvalitet og klima tænkes sammen fra starten.
Tal på CO2 kan ikke stå alene
Selvom CO₂ spiller en vigtig rolle, advarer Albrektsen mod at gøre dette til eneste styringsparameter. Han peger på, at der i dag, særligt indenfor byggeriet, er stor fokus på de såkaldte ”upfront”-udledninger – altså CO₂ forbundet med selve opførelsen af byggeri. I LCby defineres de som etableringsemissioner. Men det er kun en del af billedet. Den måde, vi planlægger byer på, skaber også langsigtede effekter gennem påvirkninger af adfærd, mobilitet og hverdagsliv, samt af relationerne til vores landskaber.
”Vi opretholder eller skaber nye CO2-lock-ins, hvis vi ikke tænker os om. Du kan måske vedtage en lokalplan, hvor der er tænkt flere upfront CO2-besparende greb ind – men hvis planlægningen stadig fordrer til to biler per husstand, så brænder du det bare af et andet sted.”
Her bliver LCby’s potentiale tydeligt: at supplere klassiske beregninger med en bredere forståelse af byens funktion og effekter over tid. Ikke mindst i forhold til transformation og omdannelse, hvor kompleksiteten stiger markant.
Albrektsen efterlyser derfor værktøjer, der både kan rumme data og bykvalitet:
“Hvordan får vi tallene ind uden, at det hele bliver et Excel-ark? Der skal også være en kvalitetsfaktor, der siger noget om det oplevede byliv.”
Markant ændring i praksis er nødvendig
Vores samtale med Kasper bevæger sig også ind i et mere visionært spor. Ét af dem er idéen om en slags “byens trepart” – inspireret af den grønne trepart – hvor flere aktører bør gå sammen om at sætte retning for bæredygtig byudvikling.
Her forestiller Albrektsen sig et bredt samarbejde mellem kommuner, udviklere, forskningsinstitutioner og sociale aktører:
“Hvis man kan lave en grøn trepart for landskabet, så kunne man måske også gøre det i byen – hvor man samler flere perspektiver og får en fælles retning.”
Samtidig peger han på behovet for at gentænke selve planprocesserne. I dag måles succes ofte på hastighed; hvor hurtigt lokalplaner og byggesager kan gennemføres. Det risikerer at ske på bekostning af kvalitet.
“En dygtig planchef er idag en, der har korte svartider. Men måske skulle vi bruge to år på de tidlige faser – og så kun et halvt år på selve lokalplanen? Det tror jeg kunne højne bykvaliteten betragteligt”
Her ligger måske en af de største udfordringer – og muligheder – for både praksis og initiativer som LCby: at flytte fokus fra enkeltsager til helheder, fra tempo til kvalitet og fra isolerede beregninger til sammenhængende forståelser af byen og de territorielle sammenhænge.
Læs mere
Du kan læse mere om Albrektsens arbejde i Byplan Nyt 3 fra 2025, hvor Albrektsen og Anne Mette Boye, stadsarkitekt, Aarhus Kommune, deler deres erfaringer med Aarhus Kommunes nyetablerede by- og landskabslaboratorier.