Miljøvurderinger kan styrke klimaarbejdet i planlægningen

I en samtale med miljøvurderingsekspert Lone Kørnøv fra Aalborg Universitet satte LCby-projektet fokus på, hvordan miljøvurderinger i højere grad kan understøtte arbejdet med at reducere CO₂-udledninger i byudvikling. Miljøvurderinger er et centralt redskab i planlægningen af byer og infrastruktur. Men i praksis bliver klima ofte kun i begrænset omfang vurderet. Det viser både forskning og erfaringer fra kommunal planlægning. “Miljøvurderingen har stadig potentiale for at bliver styrket hvad angår vurdering og beregninger af klimapåvirkninger/CO2” siger Lone Kørnøv, professor på Aalborg Universitet.

En af udfordringerne er timingen i planprocessen. Ofte bliver miljøvurderingen først udarbejdet, når en plan allerede ligger i udkast. Dermed risikerer den at få begrænset indflydelse på de beslutninger, der reelt former projektet. Samtidig hænger timing tæt sammen med, hvilket detaljeringsniveau analyserne bør have. I den tidlige planlægning er der ofte begrænset data og stor usikkerhed, og derfor giver meget detaljerede beregninger ikke nødvendigvis bedre beslutningsgrundlag.

“Detaljeringsniveauet i vurderingen skal afspejle detaljeringsniveauet i det, vi planlægger.” siger Lone Kørnøv. Det betyder også, at der er forskel på, hvordan klima kan vurderes på henholdsvis plan- og projektniveau – og dermed hvilke typer værktøjer og nøgletal der er behov for i miljøvurderingerne.

Klima fylder stadig for lidt i miljøvurderinger

Selvom klima har været en del af EU’s miljøvurderingsdirektiver i mange år, fylder drivhusgasudledninger fortsat relativt lidt i praksis.

En gennemgang af danske miljøvurderingsrapporter viser, at kun omkring en tredjedel indeholder vurderinger af drivhusgasudledninger – og endnu færre vurderer dem som væsentlige.

Det peger på et tydeligt gab mellem de politiske klimamål og den måde, klima håndteres i konkrete planprocesser. Når miljøvurderinger integreres tidligere i planprocessen, kan de i højere grad fungere som et aktivt redskab til at kvalificere beslutninger og identificere mere klimavenlige løsninger – såfremt miljøvurderingseksperterne har den nødvendige viden og værktøjer til rådighed.

Behov for bedre metoder og klarere vurderinger

Ifølge Lone Kørnøv efterspørger mange praktikere mere vejledning i, hvordan klima kan håndteres i miljøvurderinger.

Særligt tre ting går igen:

• Enkle metoder og nøgletal, som kan bruges i planlægningsfasen

• Klarere kriterier for hvornår drivhusgasudledninger er væsentlige

• Bedre forståelse af forskellen mellem plan- og projektvurderinger

Samtidig er der tegn på en positiv udvikling. Flere kommuner og rådgivere arbejder i stigende grad med klimavurderinger i planlægningen.

“Selvom opgaven med at vurdere drivhusgasemissioner og deres væsentlighed er kompleks og udfordrende, er der en positiv udvikling i gang i forhold til efterspørgsel og reel anvendelse i praksis” siger Lone Kørnøv.

Potentialer for LCby i miljøvurderinger

Indsigterne er relevante for LCby-projektet, som arbejder med at udvikle metoder og værktøjer til at integrere klima i byplanlægning. Interviewet peger særligt på tre behov: enklere metoder og nøgletal til klimavurderinger, klarere kriterier for hvornår drivhusgasudledninger er væsentlige, og bedre forståelse af forskellen mellem vurderinger på plan- og projektniveau. Miljøvurderinger kan dermed spille en vigtig rolle i at bringe klimahensyn ind i planlægningen – især hvis planlæggere og miljøvurderingsspecialister har adgang til relevante data, metoder og værktøjer. Her kan LCby’s arbejde med beslutningsstøtte og klimadata potentielt bidrage til at styrke grundlaget for klimavurderinger i planlægningen.

Læs mere

Lone Kørnøv uddyber flere af problemstillingerne i artiklen “Miljøvurderingens rolle i at opfylde klimamål”, hvor hun blandt andet beskriver, hvorfor klima ofte undervurderes i miljøvurderinger – og hvad der skal til for at styrke praksis.

Læs artiklen her