Et klimaværktøj er stærkest, når det taler politikernes sprog

På billedet: Anna Esbjørn

På flere områder har vi allerede de nødvendige data og nok viden om klimapåvirkningerne. Nu handler det om at gøre klimaviden forståelig og anvendelig for dem, der skal træffe beslutningerne.

Det mener Anna Esbjørn, der ser et stort potentiale i LCby-projektets arbejde med at udvikle et værktøj, der gør det muligt at beregne klimapåvirkning og opstille scenarier direkte i lokalplanprocessen. Men hvis værktøjet skal skabe reel forandring, skal det kunne omsætte tal til nye forståelser og handling. Anna Esbjørn understreger derfor:

"Strategisk kommunikation er dybt undervurderet i den grønne omstilling."

Ifølge Anna Esbjørn handler bæredygtig byplanlægning ikke kun om at stå på et bedre datagrundlag, men i høj grad om at præsentere tal på en måde, der gør dem relevante i det politiske maskinrum.

Fra klimadata til politiske valg

LCby udvikler bl.a. en prototype på et værktøj, der gør det muligt at sammenligne forskellige udviklingsscenarier for et lokalplanområde og synliggøre konsekvenserne af de valg, kommunen træffer.

Netop den tilgang rammer et vigtigt behov, mener Anna Esbjørn.

"Vi bør i højere grad gå ud til politikerne og spørge: Hvilken viden har I brug for, hvis I skal kunne træffe de rigtige klimabeslutninger?"

Hun fremhæver, at planlæggere allerede er dygtige til at lave analyser og beregninger. Men den viden bliver ikke nødvendigvis omsat til de mest ønskværdige klimapolitiske beslutninger. Derfor bør udviklingen af nye klimaværktøjer lige så meget tage udgangspunkt i politikernes beslutningsprocesser som i tekniske beregningsmetoder.

Tal understøtter beslutninger, men skaber ikke forandring alene

Som antropolog er Anna Esbjørn optaget af, hvordan mennesker ændrer adfærd. Hun fremhæver derfor, at den grønne omstilling kræver mere end klimaberegninger. Det kræver også, at vores sprog og samtaler medvirker til nye erkendelser og gør det muligt at træffe mere bæredygtige beslutninger.

Den ambition afspejler sig også i Byens Netværks programlægning. Det kom eksempelvis til udtryk i debatarrangementet ”Hvad skal vi IKKE bygge i 2030?”, hvor fokus var på de svære valg om transformation, bevaring og fravalg af nybyggeri.

"Tal i sig selv motiverer ikke folk. Det er den måde, de bliver præsenteret på, hvordan de taler ind i vores virkelighed og konsekvenserne af vores beslutninger."

Derfor efterlyser Anna Esbjørn værktøjer, der oversætter CO₂, materialeforbrug og arealanvendelse til klare fortællinger om kvalitet, livskvalitet og de konsekvenser, vores valg får - for både os selv og fremtidige generationer. Når klimaberegninger bliver kommunikeret klart, bliver de også langt stærkere som afsæt for politiske beslutningsprocesser.

Kommunikation er også et klimavirkemiddel

Anna Esbjørn fremhæver formidlere som Kristine Virén og Louise Heebøll fra DelHus samt TV-programmet ”Søren Vester bygger sommerhus” som eksempler på, hvordan komplekse dagsordener om klima, bæredygtighed og ressourceknaphed kan gøres folkelige og vedkommende for flere.

Det samme princip bør gælde for LCby-værktøjet, mener hun.

"Mit råd er: Få nogle stærke ambassadører for værktøjet. Nogle, der både forstår det og kan formidle det på en enkel og visuel måde."

Et stærkt klimaværktøj skal ikke alene kunne dokumentere effekten af forskellige lokalplanscenarier. Det skal også gøre det lettere for embedsfolk at skabe dialog med politikere og give dem et fælles grundlag for at træffe helhedsorienterede og klimarigtige beslutninger.