Af Kreils Ekelund
CO2 er et blandt flere sameksisterende hensyn, som kommuner skal inddrage i beslutningsgrundlaget, når vi planlægger for og udvikler vores byer. Det er en af de centrale pointer fra Dennis Larsen, der er stadsarkitekt i Gladsaxe Kommune.
I et interview med LCby peger han på flere perspektiver, som også er centrale i arbejdet med klima i planlægningen; Hvordan kan et beregningsværktøj medvirke til bedre planmæssige beslutninger på tværs af kommuner og ikke kun indenfor kommunegrænsen? Og når værktøjet er klar til anvendelse, har vi så en Planlov og Miljøvurderingslov, der kan hjælpe os til at gennemføre de anbefalinger, som LCby giver os? Disse spørgsmål er yderst relevante for alle kommuner i Danmark. Og Dennis Larsen folder dem ud i relation til Gladsaxe Kommune.
Fra klassisk byudvikling til bevaring og transformation
Med en central placering i hovedstaden står Gladsaxe Kommune i en særlig situation. Kommunen har været fuldt udbygget siden 1960’erne, er omgivet af andre tæt bebyggede hovedstadskommuner og er præget af store infrastrukturelle forbindelser og gennemgående trafik.
Ifølge Dennis Larsen betyder det blandt andet, at transport er højt på dagsorden i Gladsaxe - både ift. klimaudledning og støjgener. Mange pendler gennem kommunen hver dag, og bilen spiller fortsat en stor rolle i hverdagslivet.
Samtidig er mulighederne for klassisk byudvikling begrænsede, fordi de eneste tilbageværende ubebyggede arealer allerede har andre bymæssige funktioner, f.eks. sportsanlæg, parker eller parkering. Derfor er der ekstra fokus på fortætning, transformation og bevaring af den eksisterende bygningsmasse.
“Vi kommer ikke udenom, at bevaring af den eksisterende bygningsmasse bliver en kæmpe del af løsningen.”
For Dennis Larsen handler det derfor især om at gentænke den eksisterende by. Her peger han også på, at mange borgere faktisk synes godt om bevaringstankegangen, selvom samfundet og planlægningen generelt stadig er præget af en stærk forbrugerkultur.
Gladsaxes Bystrategiske Råd
Et interessant greb i Gladsaxe Kommune er etableringen af Det Bystrategiske Råd. Rådet er et forum, hvor politikere og administration arbejder tættere sammen om byens mere langsigtede udvikling.
Dennis Larsen ser en stor værdi i det bystrategiske råd, der mødes hver anden måned. Det bystrategiske råd er medvirkende til en mere uformel dialog politikerne imellem, men også mellem politikerne og administrationen i kommunen.
Ifølge Dennis Larsen giver rådet mulighed for at diskutere byens udfordringer mere strategisk og tværgående, før de bliver til konkrete lokalplaner og enkeltsager.
“Vi oplever, at det giver et helt andet og mere frit rum for dialogen. Vi kan tale om retning og kvalitet tidligere i processerne og ikke kun om enkeltsager.”
Samarbejdet skal blandt andet styrke forståelsen mellem faglighed og politik. Hvor administrationen ofte arbejder med komplekse analyser og langsigtede hensyn, er der samtidig behov for politiske prioriteringer og fælles ejerskab til udviklingen.
Dennis Larsen forudser, at et LCby-værktøj i høj grad kan bidrage til mere kvalificerede beslutningsgrundlag og drøftelser i politiske sammenhæng – f.eks. i Gladsaxes Bystrategiske Råd. Og selvom fronterne mellem CO2 og andre planlægningshensyn muligvis vil stå tydeligere frem vha. et værktøj, så må det ikke afskrække os, understreger Dennis Larsen.
”Vi er nødt til at få klimaperspektivet bedre anskueliggjort, så vi kan få et endnu bedre beslutningsgrundlag, når vi har de vigtige drøftelser om kommunens udvikling og prioriteringer”
Kan lovgivningen følge med og understøtte LCby?
Hvis LCby på sigt bliver et bredt anvendt værktøj i byplanlægningen, opstår spørgsmålet: Kan planloven og miljøvurderingslovgivningen følge med?
Dennis Larsen peger på, at lovgivningen kan geares bedre til klimaudfordringen. Selvom vi har fået klima i planlovens formålsparagraf, så er det efterhånden blevet tydeligt, at det ikke giver flere konkrete værktøjer eller bemyndigelser til planmyndigheden. Dette fremgår tydeligt af ’Vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen’ fra december 2024. Nedenstående citat fra vejledningen understreger, at klima i planlovens formålsparagraf ikke for alvor udvider planmyndighedens beføjelser ift. lokalplankataloget:
”Udvidelsen af planlovens formålsbestemmelse giver ikke i sig selv mulighed for at fastsætte nye typer af bindende krav i lokalplanlægningen, herunder for at fastsætte lokalplanbestemmelser efter planlovens § 15, stk. 2 (lokalplankataloget), der alene er begrundet i klimahensyn og ikke tillige hviler på en af de sædvanlige planlægningsmæssige begrundelser, jf. planlovens § 15, stk. 1. Der kan f.eks. ikke fastsættes bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse alene med den begrundelse, at bevaring frem for nedrivning og nybyggeri kan forebygge udledning af drivhusgasser til gavn for klimaet.”
Vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, s. 5
Dennis håber derfor, at LCby i fremtiden også kan medvirke til at fremhæve nogle af de steder i planloven, hvor det vil være oplagt med justeringer, for at planlæggerne for alvor kan inddrage klimahensyn i den fysiske planlægning og mindske klimapåvirkningen.
Udover planloven er Dennis Larsen også meget optaget af, at de (ofte meget) ressourcekrævende miljøvurderinger i højere grad inddrager vurdering af klimapåvirkningen.
” Vi bruger nogle gange enormt meget energi på lokale miljøkonsekvenser, hvilket også er vigtigt, men det kan virke omsonst, når de klimamæssige konsekvenser med global betydning er så tydelige for os alle”
Spørgsmålet omkring miljøvurdering og klimaudfordringen er foldet mere ud i en anden interview-artikel med Lone Kørnøv om netop miljøvurderinger. Se mere her.
For Dennis Larsen er vejen frem derfor ikke alene bedre data, men også bedre rammer for at omsætte dem til handling. Hvis LCby skal gøre en reel forskel i kommunernes planlægning, kræver det både et stærkere beslutningsgrundlag og en lovgivning, der giver planmyndighederne mulighed for at handle på den viden, værktøjet skaber. Vi håber, at LCby vil bidrage til netop dette.